Dammen 2, 6600 Vejen

Har du nogensinde været karseklippet – og hvorfor?

Den karseklippede frisure er én, de fleste mænd prøver kræfter med i løbet af et liv. Det kan være af forskellige årsager – måske er du:

  1. En ung fyr, der beslutter dig for at klippe dig karse med nogle kammerater
  2. Træt af at passe og pleje dit lange hår og vil gerne have noget nemt
  3. Ramt af hårtab (f.eks. høje tindinger) og tænker, at det vil se bedre ud med helt kortklippet hår

Hvis du er i gruppe 3 og har klippet dig karse pga. hårtab, vil du opleve, at din tilbagetrukne hårgrænse måske træder endnu tydeligere frem, end du er vant til.

Det skyldes, at vi helt naturligt bemærker kontraster. Med en karseklippet frisure vil områder med tæt hår nemlig have en anden tone end områder med hårtab, hvor vi i stedet ser huden.

Med scalp micropigmentation reducerer vi den iøjnefaldende kontrast imellem hud og kortklippet hår ved at camouflere hårtabet med tusindvis af perfekte små impressioner, der ligner daggamle stubbe/barberet hår – en helt kort karseklippet frisure.

I dette indlæg skal vi kigge lidt nærmere på den karseklippede frisure til mænd, og hvad der kendetegner den.

To seje kunder med illusionen af en karseklippet frisure

En ”karse” frisure – hvad er karsehår?

Der er flere variationer af karseklippet hår, men i dette indlæg vil vi gå ud fra den helt kortklippede model, som er den, de fleste forbinder med karsehår.

Frisuren hedder ”karseklippet” fordi de korte hårstrå minder lidt om karseplanten.

Vi giver illusionen af karsehår

Hos illuhair kan vi desværre ikke skabe illusionen af hårstrå – til gengæld kan vi skabe illusionen af hårstubbe eller barberet hår.

Når vi vælger at klippe håret helt kort i håbet om, at hårtabet er mindre synligt, konfronteres vi ofte med en virkelighed, hvor hårtabet i høj grad fortsat er tydeligt.

Med illuhair camouflerer vi alle tegn på hårtab ved at konstruere hver enkelt impression som en permanent stedfortræder for hvert eneste hår, du har mistet.

For at illusionen er optimal, bør du holde dit eget tilbageværende hår helt kort – cirka 0.1 mm. Når håret holdes i den længde, er den visuelle sammenhængskraft optimal – og med illuhairs behandling vil det karseklippede look nu fremstå som et valg, du har truffet af lyst – og ikke af nød pga. hårtab.

Karseklippet længde – hvor kort er en karseklippet frisure?

Når man klipper sig karse, er håret typisk 2-4 millimeter langt.

Når vi hos illuhair behandler hårtab, er det også med begrebet ”illusionen af 2 millimeter kortbarberet hår” som udgangspunktet.

Hvis håret er 2 millimeter langt, vil man typisk ikke kunne se hovedbunden. Dette afhænger dog selvfølgelig af både hårets tykkelse, farve og generelle tekstur.

Karsehår til mænd – hvad kendetegner frisuren?

De fleste forbinder en karseklippet frisure med noget maskulint. Generelt forbindes langt hår med noget feminint, mens kort hår forbindes med det maskuline.

Dermed ikke sagt at hvert køn ikke kan ”rocke” alle hårlængder – det kan de bestemt – men her taler vi i generelle termer.

Og de fleste vil forbinde en karseklippet frisure med et maskulint ydre.

Forskellen på at være karseklippet og skaldet

Vi mener, at der rent visuelt er stor forskel på at være skaldet og karseklippet.

De få millimeter hår gør noget særligt for selve formen på ansigtet – man får simpelthen en hårgrænse til at ramme det ind.

Men det sender også et signal om, at man blot har valgt at klippe håret helt kort, og det manglende hår på hovedet på den måde er frivilligt.

Forskellen på at være skaldet og en meget tæt karseklippet frisure ligger også i de kontrastskabende nuancer.

Barberer man sig skaldet for at reducere kontrasten fra håret på siderne af hovedet og den bare hud i hovedbunden, vil dette kun kunne lade sig gøre hvis man har “fint”, lyst eller gråt hår.

Her vil hele hovedet blot være hudfarvet, hvor det for dem med mørkere/kraftigere hår vil være en kant, der typisk står frem i et gråspektrum af toner.

Få udtrykket af et karse cut med illuhair

Med illuhair vil du have udtrykket af en ultra kort karseklippet frisure, altså tæt og sundt hår, der optræder i et gråspektrum af toner – nøjagtigt som almindeligt hår ville se ud, når det klippes ned i 0.1 mm.

Netop den forskel er én af de store grunde til, at illuhairs SMP-behandling er blevet så populær og modtaget så godt af vores glade kunder.

Sådan giver vi dig en karseklippet frisure

Vores behandling fungerer på den måde, at vi giver dig et helt kort karseklippet/barberet look med illusionen af tæt hår. På den måde giver vi dig hårgrænsen tilbage og camouflerer alle tegn på hårtab.

Vores behandling har resultatgaranti og er permanent.

Hvis du f.eks. har høje tindinger, og du gerne vil have din fulde hårgrænse tilbage, vil behandlingen fungere på følgende måde:

  • Vi vil bede dig barbere håret helt kort
  • Via organisk pigment og millimetertæt præcision matcher vi behandlingen til din hudtype, din hårfarve og dine ansigtstræk og giver dig et naturligt karseklippet look
  • Du skal i fremtiden holde dit hår kortbarberet, og så vil du have den perfekte hårgrænse og et flot karseklippet look

På samme måde fungerer det, hvis du f.eks. har måne eller er helt skaldet.

Hvis det lyder som noget for dig, er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende konsultation.

Vores anmeldelser

Læs, hvad vores kunder mener om illuhair. Vi elsker tilfredse kunder og elsker alle vores 5-stjernede anmeldelser.

illuhair