Dammen 2, 6600 Vejen

Kan stress give hårtab?

Ja, stress kan give hårtab. Det ses heldigvis sjældent, da forudsætningen er alvorlige livsomstændigheder. Når det forekommer, vil det generelt være for en afgrænset periode – typisk på 3-6 måneder.

Den klart største årsag til hårtab er genetisk betinget hårtab – efterfulgt af sygdommen alopecia.

Hvad kendetegner hårtab forårsaget af stress?

Der findes primært to typer hårtab, der kan være relateret til stress:

  • Telogen effluvium, som er en form for stressinduceret tilstand i kroppen, der giver midlertidigt (3-6 måneder) hårtab/udtynding af håret, da sygdommen får hårsække til at gå i hvilefase.

Telogen effluvium rammer primært kvinder mellem 30 og 60 og udløses typisk af stor sorg eller alvorlig sygdom og deraf meget markant stress. Ca. 5% af de ramte vil få sygdommen kronisk.

  • Trikotillomani, som er en stress- eller angstudløst sygdom, der kan give en trang til at trække sit eget hår ud, ofte ubevidst.

Trangen til at trække egne hårstrå ud kan stamme fra meget svære følelser i hverdagen. Det kan være udpræget ensomhed, store frustrationer over livssituationen eller angst.

Arbejdsrelateret stress vil dermed typisk ikke være ”nok” til at forårsage hårtab, da stressen ikke vil være voldsom nok til at påvirke kroppen tilstrækkeligt negativt.

Hårtab pga. stress er typisk midlertidigt, og håret vokser ofte tilbage, når stressen aftager.

Er der forskel på stressforårsaget hårtab for mænd og kvinder?

Ja, der kan generelt ses forskel på stressforårsaget hårtab for mænd og kvinder, selvom de grundlæggende mekanismer ofte er de samme.

  • Stressrelateret hårtab hos mænd har en tendens til at påvirke toppen af hovedet. Det kan dermed også være sværere at adskille stressforårsaget hårtab fra genetisk/arveligt hårtab, som markant flere mænd end kvinder oplever.
  • Stressrelateret hårtab hos kvinder giver ofte diffust hårtab, hvor håret kan blive tyndere på hele hovedet. Kvinder kan også opleve hormonelle forandringer (især i perioder som graviditet eller overgangsalder), som kan forværre stressrelateret hårtab.

For begge køn gælder det, at stressrelateret hårtab langt oftest er midlertidigt og kan behandles med stresshåndtering.

Kan både fysisk og psykisk stress give hårtab?

Ja, både fysisk og psykisk stress kan forårsage hårtab:

  • Markant fysisk stress og store fysiske belastninger som svær sygdom, operation eller fødsel kan tvinge hårsække i hvilefasen og dermed forårsage midlertidigt hårtab – også kendt som telogen effluvium.
  • Alvorlig følelsesmæssig/psykisk stress som traumer, angst eller længerevarende psykisk vold kan også påvirke hårets vækstcyklus og dermed forårsage midlertidigt hårtab. Psykisk stress kan også forårsage tilstande som trikotillomani (tvangen til at trække sit eget hår ud).

Vi skal understrege, at begge typer hårtab er sjældne, og hårtab i langt de fleste tilfælde er genetisk betinget eller forårsaget af sygdommen alopecia.

Hvordan stopper man hårtab forårsaget af stress?

Den bedste og klart mest effektive vej er at finde den underliggende årsag til stressen – og behandle den. Det kan i sagens natur være lettere sagt end gjort, og derfor anbefaler vi altid at tale med en læge og/eller en psykolog, hvis du er ramt af stressrelateret hårtab.

Hvis din stress er så slem, at den kan føre til hårtab, har du nemlig med stor sandsynlighed meget ondt i livet. Og derfor ser vi gerne, at du får den hjælp, du skal bruge, hurtigst muligt – i første omgang bare for at få det bedre. Og så skal dit hårtab nok stabilisere sig, og dit hår vil komme tilbage igen.

Er du i tvivl, om du lider af stressrelateret hårtab?

Så er du altid velkommen til at kontakte os. Det kan være til en gratis håranalyse og/eller en uforpligtende konsultation.

Vi har talt med langt over 1000 personer ramt af hårtab, ligesom vi selv har gået igennem den svære hårtabsrejse. Derfor ved vi nøjagtigt, hvad du går igennem, og kan helt sikkert hjælpe med et udefrakommende perspektiv.

Smertefri behandling af hårtab

Vores behandling af genetisk betinget hårtab hos mænd samt alopecia kaldes SMP, hvor vi ved hjælp af organisk pigment farver bittesmå områder af hovedbunden, hvor dine hårstrå tidligere sad.

Pigmenteringen er tilpasset både hudtype og hårfarve, ligesom vi udfører behandlingen i overensstemmelse med personlige præferencer.

Hvis du vil camouflere et hårtab, kan du hos illuhair få garanterede resultater på kort tid. Et typisk forløb strækker sig nemlig over en måned, hvorefter du har en fuld hårgrænse med en illusion af helt kortbaberet hår.

Vores anmeldelser

Læs, hvad vores kunder mener om illuhair. Vi elsker tilfredse kunder og elsker alle vores 5-stjernede anmeldelser.

illuhair