Ultimativ guide til hårtransplantation - Lær om pris, risiko og effekt
Dammen 2, 6600 Vejen

Overvejer du at få lavet en hårtransplantation?

På baggrund af vores mangeårige erfaring og ekspertise med mandligt hårtab har vi lavet denne ultimative guide til hårtransplantationen, der skal svare på det helt centrale spørgsmål:

Er en hårtransplantation den rette beslutning for dig?

Dette spørgsmål er ekstremt komplekst, og for at svare på det bør du starte med at stille dig selv 2 essentielle opklarende spørgsmål til dit hårtab.

1.) Er dit hårtab mildt, moderat eller aggressivt?

2.) Har dit hårtab stabiliseret sig?

Hvis ikke dit hårtab er relativt mildt og helt stabilt, kan en hårtransplantation ende med at blive meget dyr – og i værste fald helt uden resultater, bortset fra et synligt ar i baghovedet.

I nogle tilfælde lykkes en hårtransplantation også ved et moderat hårtab – men det kræver transplantation af en tilstrækkelig mængde donorhår og en meget kompetent kirurg. I disse tilfælde er SMP et godt supplement til øget tæthed og camouflering af de ar, der opstår.

Ved udpræget hårtab vil en hårtransplantation aldrig give mening, da der simpelthen ikke er donorhår nok.

I resten af indlægget her gennemgår vi alt om hårtransplantationen fra A-Z:

  • Er du kandidat til at få foretaget en hårtransplantation?
  • Hvilken af de to metoder FUE og FUT er den bedste?
  • I hvilket prisleje ligger hårtransplantationer (både i Danmark og i udlandet, herunder Tyrkiet)?
  • Hvad skal du være opmærksom på ved en billig hårtransplantation?
  • Hvor længe holder en hårtransplantation?
  • Og sidst, men ikke mindst, kan du forvente smerter, kløe og ar i forbindelse med operationen?

Overvejer du at få foretaget en hårtransplantation?

Det vigtigste først: Hvad vil du opnå med din hårtransplantation?

Når du som mand er begyndt at tabe dit hår, løber der tusind tanker igennem dit hoved, og den mest prominente er nok den, der bare vil have håret tilbage – koste hvad det vil.

Mange firmaer lover, at du får det. Hvor mange holder det?

Vi vil gerne komme med en helt klar udmelding fra starten af: Mænd, der er ramt af hårtab, får aldrig det hår tilbage, som de havde som 18-årige. Uanset hvad de gør.

Sørg for at forventningsafstemme med kirurgen

Hvis det er målet med din hårtransplantation, vil vi altså fra start anbefale dig, at du enten sænker forventningerne – eller dropper operationen.

Hvis kirurgen er velrenomeret og fagligt dygtig, vil han/hun også forventningsafstemme med dig, så du er klar over, hvad du omtrent kan opnå ved at lade dig operere.

Selv ved udpræget hårtab kan en hårtransplantation faktisk blive en succes, hvis du har de rette forventninger til operationen.

Vi oplever dog, at de fleste ønsker en flot og naturlig tæthed i håret. Hvis dette også er dit ønske, bør du tage en god snak med din klinik og høre, om de vil garantere det resultat.

Når alt kommer til alt, er det din forventning til resultatet, der afgør, om du bliver glad for operationen eller fortryder den efterfølgende.

Er du kandidat til at få en hårtransplantation?

Du er som udgangspunkt kandidat til at få en hårtransplantation, når følgende kriterier er opfyldt:

  • Dit hårtab er relativt mildt og stabilt
  • Du bekymrer dig jævnligt eller er ked af dit hårtab
  • Du har en realistisk forventning til, hvad du kan opnå ved at lade dig operere
  • Du har fået lovning og garanti på synlige, effektive resultater fra en kompetent og godkendt behandler
  • Du er sikker på din beslutning

Specielt de to sidste punker er vigtige. Hvis du ikke har fået garanti på resultater, er der intet der står imellem dig og en fejlslagen behandling, der efterlader dig med tomme lommer og ingenting at vise for det.

Derudover er det vigtigt, at du er indforstået med, at hårtransplantationer altid efterlader ar. Disse ar ses dog først, når du klipper dig helt kort/barberer dig skaldet.

Årsagen til at mange alligevel ender med at klippe sig helt korthårede efter hårtransplantationer er, at de ikke har opnået det ønskede resultat.

De hår der er tilbage, står ofte alene som dukkehår – eller også vokser det transplanterede hår i unaturlige vækstretninger.

Brug Hamilton-Norwood skalaen til at vurdere, om du bør få en hårtransplantation

Hvis dit hårtab stadig udvikler sig, vil din behandler operere i blinde, og du vil ikke vide, hvor meget du reelt får ud af operationen.

Brug af Hamilton-Norwood skalaen

For et øget indblik i hårtabsfasen kan du derfor bruge Hamilton-Norwood skalaen. Her inddeles hårtabet i forskellige faser:

Illustration af Hamilton-Norwood skalaen som man bør bruge, hvis man vil beslutte sig for, om man vil have en hårtransplantation

Hårtab følger typisk den samme rækkefølge, og derfor kan skalaen være en god indikator på, hvor fremskredet dit eget hårtab er.

Din behandler vil bl.a. bruge skalaen til at vurdere, om du vil have gavn af en hårtransplantation, eller om du vil se minimal/ingen effekt.

Hvis du er i et af de sidste stadier, kan du f.eks. ikke regne med at se markante resultater eller få noget der ligner en fuld hårpragt tilbage. Det vil være alt for omfattende og derudover meget, meget dyrt overhovedet at forsøge sig.

Men hvis du er på et af de første stadier, dit hårtab har stabiliseret sig, og du vælger en kompetent behandler og har et godt budget, kan en operation være en fin løsning.

Eksempel på hårtransplantation til måne/Norwood VII

I tilfælde af komplet hårtab med den klassiske ”måne”, vil man f.eks. ligge i kategorien Norwood VII.

En gennemsnitlig mand har omkring 100.000-150.000 hår på hovedet.

Ved Norwood VII mangler man ca. 50 % af håret, dvs. ca. 50.000-75.000 hår.

Vil en operation med 5.000 ekstra hår så betyde noget?

Nej. Ikke i det store billede, og derfor kan det muligvis være spild af penge og en anledning til ærgrelse over arvæv, som kunne være undgået.

Dette eksempel er for at understrege, at en hårtransplantation afhænger af rigtigt mange faktorer, og du skal have dine forventninger skruet rigtigt sammen i hele forløbet.

Kan man sætte en alder på kandidater til hårtransplantation?

Man kan ikke som udgangspunkt sætte alder på en kandidat til hårtransplantation. Om du er egnet til en hårtransplantation, afhænger af de faktorer, vi har beskrevet i de to foregående afsnit – og ikke af din alder.

Sådan udføres en hårtransplantation: Om metoderne FUT og FUE

Hvis du føler dig klar og som en reel kandidat til at få foretaget en hårtransplantation, skal du selvfølgelig også vælge den rigtige metode.

Hvad er en hårtransplantation?

En hårtransplantation fungerer helt basalt sådan, at man tager hår fra nakken eller siden af hovedet og flytter (transplanterer) det hen til et andet sted på hovedet, hvor hårtabet har indtruffet.

I dag bruger man primært to metoder til hårtransplantation: FUT (Follicular unit transplantation) og FUE (Follicular unit extraction).

FUT hårtransplantation

FUT hårtransplantation er den lidt ældre type af de to. Ved FUT opererer man et aflangt stykke hud af i nakkeområdet, hvorefter man fjerner hårene under et mikoskrop.

Derefter planter man hårene fra området i de ønskede områder i hovedbunden. Det tager lang tid at hele fra en FUT, og operationen efterlader et langt ar i nakken.

Nogle ar efter en FUT hårtransplantation er dybe, knoldede og brede, mens andre er tynde og aflange.

FUT har været tidligere været meget populær, men den efterlader desværre de såkaldte aflange strip ar i baghovedet. Metoden praktiseres fortsat, og bliver du tilbudt den, bør du have den relativt store ardannelse med i dine overvejelser.

Prisen på FUT er cirka halvdelen af FUE.

FUE hårtransplantation

FUE hårtransplantation er den nyere metode, hvor man opererer hårsækkene ud enkeltvis. Disse plantes herefter i de bare områder i hovedbunden.

Prisen på FUE ligger ofte på omkring det dobbelt af FUT.

FUE hårtransplantationen efterlader arvæv i form af hvide prikker i baghovedet.

Du kan altså ikke undgå arvæv i forbindelse med en hårtransplantation. 

Hvilken hårtransplantation metode er bedst?

Hvis man vil have foretaget en hårtransplantation, anbefaler vi som udgangspunkt FUE som det bedre valg af de to.

Metoden tager kortest tid at hele fra, og den giver de mindste ar.

FUE er efterhånden den mest udbredte metode af de to. FUE bør efterlade mindre ar, hvilket er en de primære årsager til den stigende efterspørgsel på netop den type operation.

Omfattende arvæv er dog altid en risiko, og det er i sidste ende kirurgens kompetenceniveau og erfaring, der afgør, om du får mindre eller større ar fra donor-områderne.

Pris på en hårtransplantation – hvad koster operationen?

Prisen for en hårtransplantation ligger generelt i det område, der hedder mellem 15.000 og 125.000 kroner.

Den endelige pris varierer altså kraftigt. Det skyldes, at prisen afhænger af flere faktorer, herunder særligt:

  • Hvilken operation, der er tale om
  • Operationens omfang
  • Den individuelle klinik
  • Landet, hvor hårtransplantationen foretages

En hårtransplantation vil være en stor udgift for langt de fleste mennesker. Prisen for en hårtransplantation er høj, selv hvis man vælger den absolut billigste operation.

Vi vil anbefale, at du eventuelt indhenter flere forskellige tilbud og sammenligner for dig selv, så du på den måde finder frem til, hvad der er bedst for din individuelle situation.

Hårtransplantation i udlandet (Tyrkiet)

Hvis du allerede er gået i gang med at undersøge dine muligheder, er du sandsynligvis faldet over gode tilbud til klinikker i udlandet – og oftest til Tyrkiet.

De fleste tyrkiske klinikker er markant billigere end de danske.

Pris på en hårtransplantation i Tyrkiet

Priser på hårtransplantation i Tyrkiet ligger typisk mellem 15.000 og 40.000 kroner.

Vi har rigtigt mange kunder i klinikken (med udpræget hårtab, inklusive skaldede mænd), der har fået lovning på, at de kan få en fuld hårpragt for mellem 15.000 og 40.000 kroner i Tyrkiet.

Som skaldet mand er det selvfølgelig helt urealistisk, som vi også har redegjort for i tidligere afsnit.

Mænd med så udpræget hårtab, at de enten er skaldede eller tæt på, skal betale rigtigt mange penge – og have en meget kompetent behandler – hvis de skal have noget, der bare ligner et realistisk resultat ud af deres hårtransplantation.

Derudover skal du være opmærksom på, at der ofte følger en del ekstra omkostninger med i form af flybilletter, kost og logi (medmindre du køber en samlet pakke et sted).

Forhold på tyrkiske hårtransplantationsklinikker

Ud fra hvad vi ved, er forholdene på de tyrkiske klinikker fine – hygiejnen er god og personalet er venlige. Vi har dog oplevet, ar arrene generelt er værre ved operationer fra tyrkiske klinikker.

Du skal derudover medregne den usikkerhed, der kan forekomme, når du ikke kan kommunikere på dansk med din kirurg. Hvis noget går galt, eller du er utryg ved noget, kan sprogbarrieren være ubehagelig.

Hvad gør du, hvis klinikken ikke leverer som lovet?

Før du indgår en aftale, skal du have en klar plan for, hvad du gør, hvis klinikken ikke leverer de lovede resultater.

Rejser du i så fald tilbage til Tyrkiet? Vil du have en behandling mere det samme sted? Og dækker klinikken i så fald disse udgifter?

Hav klare svar på disse spørgsmål, før du takker ja til en hårtransplantation i Tyrkiet.

Generelt vil vi anbefale, at du er meget varsom med at vælge et billigt tilbud på hårtransplantation i Tyrkiet.

Den billige hårtransplantation: Følges pris og kvalitet ad?

Hårtransplantationer bliver mere og mere udbredt, og det skyldes helt generelt et stigende behov og en videnskab, der er i konstant udvikling. Flere har fået øjnene op for kosmetiske operationer, herunder hårtab, og det har været med til at øge kendskabet.

Når prisen kan svinge så meget, som den gør, er det naturligt at stille sig selv det nærliggende spørgsmål:

Går jeg på kompromis med kvaliteten af min hårtransplantation, hvis jeg vælger der billige sted?

Det er svært at svare sort på hvidt på sådan et spørgsmål, men du bør altid være varsom, hvis du ser et særligt godt tilbud – uanset hvad du køber.

Der findes desværre masser af mennesker, der vil udnytte andre for en pose penge. Også indenfor hårtransplantations-branchen.

Ofte vil vi desværre sige, at der nok er en grund til prisen. Hvis prisen er meget lav, så er kvaliteten med stor sandsynlighed også derefter. Det ser vi desværre mange eksempler på i vores daglige virke.

Hårtransplantation før og efter: Hvad skal du kigge efter?

Sørg først og fremmest for, at der er mange anmeldelser og videoer af tidligere patienter. Vær kritisk overfor før- og efter billeder. Vær sikker på, at det er rigtige mennesker på billederne.

Du skal være 100% sikker på, at det rent faktisk er det samme menneske, der bliver portrætteret. Nogle klinikker bondefanger kunderne ved at style mænd med kunstige hårfibre – eller bruger blikfangsbilleder af mænd, der aldrig har været ramt af hårtab.

Tilfredse kunder anmelder med glæde klinikken

Hvis man har været glad for sin behandling, vil man gerne anmelde det. Led derfor efter detaljerede anmeldelser fra glade og tilfredse kunder, der beskriver deres forløb hos klinikken.

Selvom hårtab er tabubelagt, så vil vores kunder altid gerne lave anmeldelser af deres behandling. Netop fordi de har været glade for forløbet.

Det samme bør også være gældende ved hårtransplantationer.

Hvor længe holder en hårtransplantation?

I teorien bør hårene aldrig falde af igen, og din hårtransplantation bør derfor holde for evigt.

Men ligesom ovenstående er sandt, så er der også tilfælde, hvor håret falder af, og der er tilfælde med hår, der vokser unaturligt og ser underligt ud.

Vi har oplevet kunder, der før har været glade for deres hårtransplantation, men nu ikke har flere donorhår tilbage.

Intet overrasker os længere, og vi har efterhånden set alle tænkelige scenarier.

Er der kløe efter en hårtransplantation?

Ja, du vil altid opleve kløe i hovedbunden efter en hårtransplantation.

Kløen opstår, fordi en hårtransplantation er en invasiv operation i hovedbunden. Når du skal hele fra operationen, danner din hovedbund sår. Blodet koagulerer, så der forekommer en irritation – og dermed kløe.

Præcis ligesom du oplever kløe ved helende sår andre steder på kroppen, vil du også opleve det efter en hårtransplantation.

 

Brug en ekspert – og nærstuder kundeoplevelser

Vi vil anbefale dig at konsultere en ekspert fra et sted, du stoler på.

Du er blandt andet altid velkommen til at tage kontakt til os fra illuhair og få en uforpligtende og uvildig vurdering og konsultation.

Derudover vil vi selvfølgelig anbefale, at du tjekker anmeldelserne grundigt på de steder, du vælger imellem.

Hvis et sted har rigtigt mange uafhængigt gode anmeldelser af tilfredse kunder, bør det som udgangspunkt være et godt og sikkert sted – uanset prisen.

Tag et grundigt kig på både billeder og videoer

Et godt tip er at nærstudere før- og efter billeder. Kundevideoer er det allerbedste, da der som udgangspunkt ikke kan manipuleres med disse.

Du kan eventuelt tage personlig kontakt til nogle af de kunder, der har lavet anmeldelserne, for at høre nærmere om deres oplevelse med klinikken.

Alt i alt bør du passe meget på med at vælge de billige steder og altid sætte dig ind i, hvad en hårtransplantation kommer til at betyde for dig – på godt og ondt.

Før du investerer i en hårtransplantation

Vær altid 100% sikker, før du investerer i en hårtransplantation. En hårtransplantation er på mange måder en stor beslutning. Alle operationer, der kirurgisk går ind og ændrer på kroppen, kan have forskellige komplikationer og risici, og disse bør altid være med i dine overvejelser.

Derudover er der selvfølgelig spørgsmålet om penge. Du bør altid spørge dig selv, om en operation er pengene værd. Det er kun dig selv, der kan vurdere, om den glæde, du får af hårtransplantationen, er de penge værd, det koster at få den lavet.

Du skal desuden vide, at du aldrig vil opleve den samme tæthed som før dit hårtab. Det er meget vigtigt, at du ikke har urealistiske forventninger, og at din behandler gør dig opmærksom på dette. Desto mere hår du har tabt, desto sværere vil det være at få et optimalt resultat.

Derudover kan en hårtransplantation ofte være en midlertidig løsning.

Hvis du er genetisk disponeret for hårtab, vil du fortsat tabe dine hår – og det vil en hårtransplantation ikke ændre på. Dette skal du altid tage med i dine beregninger, når skal træffe den vigtige beslutning.

Alternativ og supplement til hårtransplantation

SMP, en forkortelse af scalp micropigmentation, er et alternativ til hårtransplantation. SMP er en holdbar løsning for dig, der har problemer med hårtab eller skaldethed.

Vores behandling kommer udenom den begrænsning, der naturligt opstår, når man kun kan transplantere X antal hår. Vi giver dig præcis den tæthed, der er nødvendig i netop dit hårtabstilfælde – uanset om dette må være 30.000 manglende hår, 50.000 eller sågar 100.000 manglende hårstrå – og uanset om dit hårtab er genetisk- eller sygdomsbetinget.

Læs mere om vores behandling med Scalp Micropigmentation her.

SMP er heller ikke den perfekte hårtabsløsning, da vi heller ikke får hår til at gro. Vi skaber derimod en meget realistisk illusion af barberet eller meget kortklippet hår. Vi camouflerer alle tegn på hårtab og skaber en naturlig hårgrænse, så ansigtet igen får en ramme.

Tag en snak med Christian, der selv tabte håret som ung og derfor ved præcis hvordan du har det.