... ...
Dammen 2, 6600 Vejen

Behandling og camouflering af arvæv i hovedbunden

Mange af vores kunder kommer til os for at få dækket ar i hovedbunden. Disse ar stammer ofte fra en hårtransplantation, hvor bekymringen om hårtabet nu nærmest er overskygget af det ofte store ar, vores klienter står tilbage med.

Hos illuhair har vi års erfaring med at behandle ar fra både FUE og FUT-operationer. Vi arbejder koncentreret og fokuseret med at reducere synligheden af dit arvæv, samtidig med at vi bevarer et naturtro udseende med vores behandlingsmetode SMP.

Det er vigtigt at pointere, at vores behandling ikke fjerner dit ar. I stedet reducerer vi synligheden væsentligt, så det bliver mindre iøjnefaldende.

Hvor meget vi kan reducere, afhænger altid af den individuelle klient. Arrets form, farve, tykkelse og type spiller alt sammen ind.

Træk og se, hvordan vi camouflerer arvæv fra en FUE hårtransplantation

Dække ar efter hårtransplantation

Vi behandler dine ar fra hårtransplantation

Kan du kende følgende scenarie fra din egen situation?

Du begynder at miste dit hår og bruger uger, måske endda måneder på at søge efter en løsning på dit hårtab.

Du har måske søgt efter hårtabskure på Google og derigennem fundet frem til diverse produkter og behandlinger, der lover dig håret tilbage.

Her er muligheden for at få foretaget en hårtransplantation sandsynligvis også dukket op. Hvis du har lavet din research og eventuelt fået en konsultation, er det efterhånden gået op for dig, at det er en omfattende operation – uanset om du vælger FUT eller FUE.

Vi vil ikke gå i dybden med fordele og ulemper ved en hårtransplantation i dette indlæg, men vil i stedet henvise dig til vores ultimative guide til hårtransplantation, hvor du kan læse alt det, du har brug for.

Vi vil dog pointere, at der altid, uanset om du vælger FUT eller FUE, følger et stort ar – nogle gange endda decideret voldsomt – med din behandling. Arret opstår i både donor- og modtagerzone.

Disse ar har vi stor erfaring med at behandle, og du er ALTID velkommen til at booke en gratis konsultation, hvor vi gennemgår dine muligheder.

Forskellige typer af ar (FUE og FUT)

Som vi har beskrevet, findes der to primære metoder til hårtransplantationer: FUT og FUE. Generelt er FUT mere invasiv og vil efterlade et større ar.

I en FUT-hårtransplantation (Follicular Unit Transplantation) fjernes en tynd stribe hår fra et donorområde – typisk på baghovedet. Derefter flyttes striben til det ønskede modtagerområde.

En FUT-hårtransplantation efterlader et langt ar i donorområdet, der kan gå fra øre til øre. Samtidig er det ikke unormalt, at der også opstår arvæv i modtagerområdet.

I en FUE-transplantation fjernes hvert hårtransplantat fra donorområdet en efter en ved hjælp af et stanseværktøj. Her vil arrene fremstå som hvide prikker. Selve arvævet vil med en FUE hårtransplantation være mindre, men til gengæld vil det være spredt over et større område.

I dag kommer omkring 20-25% af vores patienter fra en hårtransplantation og ønsker at få dækket de ar i hovedbunden, de har fået med sig fra operationen.

Hårtatovering er den perfekte løsning til disse ar, og vores kunder har kun opnået fremragende resultater (hvilket vores udelukkende 5-stjernede anmeldelser vidner meget godt om – hvis vi selv skal sige det).

Vores behandling dækker dine ar

Vi kan ikke fjerne arvævet fra din hovedbund – men vi kan camouflere det grundigt.

Vi dækker arret med små impressioner (prikker), der placeres omhyggeligt, så det ligner hårsække.

Når behandlingen er overstået, vil det se ud, som om området er dækket af hår, og dermed vil arvævets synlighed være kraftigt reduceret.

Behandlingen af arvæv efter en hårtransplantation er anderledes end en almindelig behandling for hårtab. Årsagen er, at arvævet kan reagere anderledes på mikropigmentering end en hovedbund uden ar.

Derfor kan det være nødvendigt med mere end én behandling for at opnå det perfekte resultat.

Uforpligtende konsultation til behandling af arvæv

Vi vurderer alle vores klienter individuelt. Derfor anbefaler vi, at du får en helt uforpligtende konsultation, hvor vi ser på din situation. På den måde kan vi sammen vurdere, hvordan vi bedst muligt behandler dit arvæv.

Hvis du bor langt fra vores klinikker, eller du ikke har tid i kalenderen, kan vi foretage en konsultation over telefonen på baggrund af billeder, du har sendt til os. Det bruger vi i dag til en lang række kunder, som kommer til illuhair fra udlandet.

Uanset hvad behøver du ikke leve med et grimt ar efter en hårtransplantation. Vi kan hjælpe dig – både i Vejen og København, hvor vores SMP-klinikker ligger.

Jeg har fået foretaget en hårtransplantation. Kan illuhair dække mine ar?

Vi bruger metoden scalp micropigmentation til at dække og reducere synligheden af ar. Vi fjerner ikke arret, og huden vil altid have arvæv, men vores behandling kan gøre arret mindre iøjnefaldende.

Hvordan vil mit ar se ud efter behandling?

Arret vil se ud som den gør i dag, men det vil blot være sværere at se arret, da vi laver en hovedbundspigmentering oven på arvævet, så det bliver sværere at se. Selv på kort afstand vil det være svært at se arret.

Kan I fjerne mit ar efter en hårtransplantation?

Nej, vi kan ikke fjerne arret efter en hårtransplantation, men vi kan dække arret med SMP, så det bliver mindre iøjnefaldende.

Gør det ondt at få behandlet et ar i hovedbunden?

Ar kan være et særligt følsomt område, men de fleste kunder beskriver behandlingen som et let ubehag eller summen og ikke decideret smerte. Når det er sagt, så er der naturligvis områder på hovedbunden, der er mere følsomme end andre områder og hvor smerten måske er tydeligere. Vi har dog ikke haft kunder, som fortæller at behandlingen har gjort ondt.

Jeg har mange små hvide ar i hovedbunden efter en FUE-transplantation. Kan I hjælpe?

Micro scalp pigmentation kan sagtens bruges til at dække de små hvide ar, der kommer efter en FUE-hårtransplantation. Metoden er den perfekte løsning til disse ar, og samtlige af vores kunder har opnået fremragende resultater.

Vores anmeldelser

Læs hvad vores kunder mener om illuhair. Vi elsker tilfredse kunder og elsker alle vores 5 stjernede anmeldelser.

illuhair