Alopecia behandling til mænd - Få gratis konsultation af Christian - illuhair
Dammen 2, 6600 Vejen

Guide til behandling af alopecia

Rundt om den mest almindelige hårtabssygdom

En af illuhairs fornemste opgaver er at camouflere hårtab, der skyldes sygdom.

Sygdomsbetinget hårtab stammer hovedsageligt fra alopecia areata (pletskaldethed), alopecia totalis (totalt hårtab på hovedet), og alopecia universialis (totalt hårtab på hele kroppen).

Hos illuhair sætter vi os altid grundigt ind i din sygdomshistorie for at kunne give dig den bedste behandling og rådgivning.

Vi tilgår sygdomsbetinget hårtab med stor omtanke for din situation, og er qua vores omfattende erfaring med både tilfælde af areata, totalis og universalis blandt Skandinaviens førende behandlere af sygdomsbetingede hårtab.

I de kommende afsnit vil vi gennemgå følgende:

  • Hvorfor alopecia opstår – og om dit forløb er mildt, moderat eller aggressivt
  • Forskellen på alopecia areata, totalis og universalis
  • Hvordan sygdommen typisk udvikler sig, og hvem der er i risikogruppe
  • Hvordan lægen diagnosticerer pletskaldethed
  • Misforståelser og fakta vedrørende stresspletter
  • Fakta om- og mulige tiltag mod pletskaldethed

Husk, at du altid er velkommen til at kontakte os, hvis du vil have en uvildig vurdering af dit alopeciaforløb.

Theis fortæller om sit alopecia-forløb og behandling

Theis fortæller om sin svære rejse som alopecia-ramt fra 16-års alderen, med vores SMP-behandling som løsningen.

Er dit alopecia-forløb mildt, moderat eller aggressivt?

Alopecia opfattes som en organspecifik autoimmun sygdom.

Alopecia er et samlet begreb, og som vi etablerede i indledningen, findes der flere overordnede grader af sygdommen: areata, totalis og universalis.

Vi vil herunder kort gennemgå deres karakteristika, mens vi senere vil forklare, hvordan sygdommen kan variere og udvikle sig undervejs i forløbet.

Alopecia areata
Også kaldet pletskaldethed. Ved alopecia areata ses hårtabet ved helt bare pletter og områder, der opstår i vilkårlige mønstre på hovedbunden.

Areata starter typisk med et mindre bart område, hvorefter det vil udvikle sig afhængigt af det individuelle forløb.

Alopecia Totalis
Alopecia Totalis er kendeteget ved, at hele hovedbunden rammes. Dermed mister den sygdomsramte alt hår på hovedet.

Alopecia totalis er en alvorlig sygdom, der kan have meget negative konsekvenser for den ramtes livskvalitet.

Alopecia universalis
Alopecia universalis kendetegnes ved, at alt hår på kroppen forsvinder – inklusive øjenbryn og hår på armene, benene, kønsdele, næsen, og i ørene.

Alopecia universalis er altså den værste grad af sygdommen. Det er et meget slemt sygdomstilfælde, og den ramte kan få alvorlige psykiske følgevirkninger.

Sådan kan et alopeciaforløb udvikle sig

Det er, kort sagt, umuligt at forudsige et alopeciaforløb, da det kan udvikle sig i 1000 forskellige retninger.

Et alopeciaforløb, der udvikler sig meget slemt, kan f.eks. starte med areata, hvorefter det går over i totalis, og til sidst ender i universalis.

Og på den anden side kan et alopeciaforløb være relativt mildt og stabilt over en lang årrække.

Man ser dog yderst sjældent, at et alopeciaforløb ligefrem udvikler sig positivt. En forværring er desværre den klart hyppigste udvikling.

Alopecia kan opstå i alle aldre.

Håret kan vende tilbage – og forsvinde igen

Mere end halvdelen af de ramte får noget af håret tilbage indenfor seks måneder – og 80% får noget af håret tilbage indenfor et år.

Derfor er det oplagt at afvente situationen, efter du er blevet diagnosticeret med alopecia – især hvis det er et mildt forløb. Dette vil din læge også fortælle dig.

Chancen for at få håret tilbage mindskes, hvis sygdommen opstår før puberteten, eller hvis sygdommen har varet i mere end et år. Det siges også, at chancen er lavere, hvis håret bag ørene er involveret i hårtabet.

Det hår, der kommer tilbage, kan ofte have ændret farve – og i mange tilfælde være helt hvidt. Det tilbagevendte hår kan typisk bedst karakteriseres som dun eller meget fint hår.

Alopecia kan også vende tilbage, selvom du har fået håret igen. Dette vil ske for mellem en tredjedel og halvdelen af alle tilfælde – her vil man typisk se, at man får lidt hår tilbage i et område, og så bliver man ramt af sygdommen i et nyt område.

Chancen for at håret kommer tilbage, er også væsentligt mindre ved de alvorligere tilfælde – altså ved alopecia totalis og universalis.

Hvis du er diagnosticeret med et af de alvorligere tilfælde, vil man ofte sætte en handlingsplan i gang hurtigere, hvilket leder os til det næste afsnit.

Hvad skal du gøre, hvis du mistænker alopecia?

Det første, du bør gøre, er at gå til lægen og få undersøgt, hvad hårtabet skyldes. Hvis din mistanke er begrundet, vil lægen henvise dig til en hudlæge, der kan give dig din præcise diagnose og handlingsplan.

Hvis sygdommen er startet mildt, vil man typisk afvente og se, hvordan den udvikler sig over en længere periode. Hvis forløbet er meget aggressivt, kan man nemmere diagnosticere det og dermed også komme hurtigere i gang med at se på, hvad man kan gøre.

Hvis man er ramt af alopecia areata, kan man muligvis rede det sunde hår hen over det sygdomsramte område, men det kan hurtigt ændre sig, fordi sygdommens symptomer optræder i et vilkårligt mønster.

De bare pletter kan være over det hele – og kvaliteten af det sunde hår kan være så forskellig fra det tilbagevendende, at det bliver meget tydeligt, hvor der mangler hår.

Hvem er særligt i risikogruppen for alopecia?

Der findes ikke endegyldig evidens på, hvem der er særligt udsat for at blive ramt af alopecia.

Der findes dog data på, at 20% af tilfældene har det i familien, mens der også er visse data på, at personer med asthma eller høfeber kan være særligt i farezonen.

Generelt kan man derudover sige, at mennesker med andre autoimmune sygdomme kan være særligt udsat for at blive ramt af alopecia.

Stresspletter – en udbredt hårsygdom?

Nogle mener, at stress kan være en udløsende faktor for alopecia.

Hvis du har alopecia, er det dog vores vurdering, at det er mere berettiget at tale om, at alopecia kan forværres af kraftigt og langvarigt stress – ikke at stress direkte kan udløse alopecia.

Hvis kroppen er under meget stress og har det meget skidt, kan autoimmune sygdomme reagere negativt på den belastning, som stress medfører.

Derudover er det svært at definere stresspletter – er det en stressudløst bar plet, eller er det et sygdomstegn? Er det en psykisk påvirkning (psykosomatisk), eller hvad er det helt præcist, der udløser det?

Mange søger at begrunde alopecia med dårlig livsstil – men sygdommen opstår altid på grund af genetik, der dog KAN forværres af miljømæssige årsager.

Hvad er pletskaldethed, og hvordan udvikler det sig?

Alopecia areata er det latinske navn for pletskaldethed. Pletskaldethed er den mest almindelige af de tre former for alopecia og rammer omkring 1,7 % af befolkningen.

Sygdommen opdages ofte tilfældigt ved, at der er opstået bare pletter i hårbunden, hvor håret er faldet helt af.  Disse pletter kan med tiden blive større, så der dannes et stort område uden hår, og for enkelte kan sygdommen udvikle sig til alopecia totalis, hvor alt håret tabes.

Pletskaldethed kan også ramme skægget og andre steder, hvor vi har tæt hårvækst.

Udover de bare pletter ses der ikke andre symptomer på sygdommen, men de ramte oplever ofte hårtabet som en stor psykisk belastning.

Hvordan diagnosticerer lægen pletskaldethed?

Lægen vil kunne spotte pletskaldethed med det blotte øje, fordi sygdommen er så karakteristisk med de bare områder i hovedbunden på størrelse med en mønt.

Der vil dog i sjældne tilfælde være anledning til en vævsprøve i hovedbunden, hvis enten lægen er i tvivl eller patienten vil have sikkerhed om diagnosen.

Årsager til pletskaldethed

Selvom der forskes meget i netop alopecia areata, er det endnu ikke lykkedes at finde den reelle årsag til sygdommen.

Studier har vist, at sygdommen er arvelig, ligesom der er påvist en sammenhæng mellem pletskaldethed og autoimmune sygdomme som stofskiftesygdomme, diabetes og vitiligo.

I Japan er der forsket i, om alopecia areata skyldes tarmbakterier, som måske kan behandles med antibiotika.

Behandling for pletskaldethed/alopecia areata

Selv om sygdommen rammer mange tusinde danskere hvert eneste år, findes der i dag ikke en effektiv behandlingform af pletskaldethed.

Med varierende effektivitet bruges medicin til behandling af psoriasis, og e-vitamin og kosttilskud til behandling af pletskaldethed.

Nogle oplever, at håret begynder at vokse af sig selv igen efter 2-3 års pause, men er du ramt af pletskaldethed langs hårgrænsen, har du fået måne eller totalt hårtab, er sandsynligheden for genvækst desværre meget ringe.

Scalp micropigmentation mod alopecia

Hos illuhair kan vi ikke kurere sygdomme, men vi kan afhjælpe generne og skjule de bare pletter med scalp micropigmentation (SMP).

illuhair har oplevet en lang række kunder med varierende tilfælde af alopecia areata, alopecia totalis og alopecia universalis.

Nogle af deres forløb har både været milde indledningsvist og har stille taget til over en årrække, imens andre mistede alt deres hår på under to år.

Fælles for dem er, at de den i dag har camoufleret alopecia med scalp micropigmentation (SMP).

SMP er en hårtatovering, som efterligner korte hårstubbe og dækker de bare pletter i hovedbunden, som sygdommen har forårsaget. Dermed kan vi mindske de psykiske gener, du oplever ved dit hårtab.

Læs mere om, hvordan scalp micropigmentation kan hjælpe mod pletskaldethed

Vores anmeldelser

Læs hvad vores kunder mener om illuhair. Vi elsker tilfredse kunder og elsker alle vores 5 stjernede anmeldelser.